automester

Skovby Autoværksted
Bjarkevej 14, Skovby
8464 Galten

Tlf: 86945040
Mobil: 40252557

Historien bag Skovby Autoværksted

 

Preben Jessen kommer fra Sjelle, og startede sin uddannelse d.1-8-66. Hammel auto og traktorlager var stedet hvor Preben blev udlært d.1-5-70. Efter endt uddannelse gik turen til flyvevåbnet, hvor Preben aftjente sin værnepligt på 12 mdr. D.1-5-71 startede Preben som svend i autobranchen, og byggede i 1977 sit eget firma, Skovby autoværksted, med indvielse d.1-6-77.

Preben & Aase Jessen

På det tidspunkt Skovby Autoværksted lå på tegnebordet, var der stort set ingen industri området, men blot åben mark. Der blev foruden fortaget en undersøgelse af behovet for et moderne autoværksted i Skovby, og det hele tegnede godt. Der blev nu indkøbt og indrettet alle nødvendige værktøjer og testudstyr til 2 mekanikere.
Preben startede alene på værkstedet, sammen med hustruen Aase på kontoret.
Kundekredsen voksede fra 0 til så mange, at der blev behov for en svend mere 2 mdr. efter indvielsen.
Herefter gik det slav i slav med flere ansatte, og vi har haft fornøjelsen af at uddanne en hel del lærlinge gennem tiderne.

Efter 2 år som selvstændige, besluttede Aase og Preben at bygge privat villa ved siden af værkstedet.
Huset i Låsby blev solgt, og de flyttede til Skovby d.1-5-79.

Værkstedet

I 1986 blev værkstedet udvidet, og der kom en særskilt afdeling til. Trafikskader bliver behandlet i denne afdeling, samt en afdeling til erhvervs og diesel service.
Kontoret blev flyttet, og det gamle værksted fungerer udelukkende som service og reparation af personbiler. Og herefter har vi 500m² til vores rådighed.
Vi servicere alle person og varebiler, og holder os ajour med den nyeste teknik, og efteruddannelse.
Vi har en uvurderlig medarbejderstab, og har derforuden oplevet at uddanne en lærling med det højeste gennemsnit karakter nogensinde indenfor autobranchen i Danmark.

I 2004 købte vi erhvervsgrund i et nyt industriområde på Marktoften i Galten, og byggede godt 800 m².
Her etablerede vi S.A.V. Biler, et tiltag vi i et stykke tid havde haft ønske om, gik i opfyldelse.
Aase flyttede med over i S.A.V. Biler, og vores søn Niki kører salgsafdelingen.
I 2006 ændredes en del, idet vi blev en del af det landsdækkende AutoMester koncept sammen med 360 andre værksteder, en beslutning vi er glade for.

D. 1 april 2008 er et generationsskifte på plads, og vores søn Niki Jessen overtog foretningen S.A.V Biler på Marktoften 5, vores bilsalgsafdeling har Niki styret med hård hånd i de tre år vi har været igang, og formået at tilpasse markedet løbende således at der i dag hovedsalig sælges fabriksnye biler og nyere brugte biler fra 0-5 år. der vil fortsat være et tæt samarbejde mellem Skovby Autoværksted og S.A.V. Biler som hidtil

D. 1-10 2009 blev Jesper Laursen kompangon med Nikki Jessen og Preben er herefter ikke involveret salgsmæssigt i S.A.V. Biler. Forretningen S.A.V. Biler tilføres nye tiltag og markedstilpasning.

 

© Copyright 2010 - Pagedesign ApS - Hjemmesider Webshops Tryksager